Kombiner fodbold med mad og vin i Italien

Italien er kendt for utroligt mange ting. Mens de altid har været gode til fodbold i det støvleformede land, har de samtidig været kendt for deres køkkenegenskaber i form af fantastiske pizzaer og cremede pastaretter. Der er ingen tvivl om, at går du sulten i seng i Italien, så er det din egen skyld. Vi vil i denne guide sætte fokus på de madoplevelser der bl.a. er at finde i Italien og se på, hvordan dette kan kombineres med fodboldrejser, da Italien samtidig er en populær fodbolddestination for mange – af god grund.

Italien har nemlig altid været gode til fodbold. Deres største klubber, Juventus og AC Milan, har fantastiske traditioner og de to klubber har vundet alt, hvad der er værd at vinde i international fodbold. På trods af nogle magre år, internationalt set, er italienerne begyndt at komme efter det igen. Således var Juventus tæt på at slå mægtige Bayern München ud at dette års Champions League, efter det blev til et finalenederlag sidste år til FC Barcelona.

Det er altså nogle af verdens allerbedste spillere, man kan se spille fodbold i Italien i øjeblikket. Stjerner som Francesco Totti, Paul Pogba og Gianluigi Buffon præsterer på topniveau uge efter uge.

Sådan kombinerer du fodbold med mad og vin

Italien er hvert år vært for nogle af verdens største vinfestivaler. Det giver dig en unik mulighed for at opleve fantastisk fodbold og klubber, mens du samtidig kan smage fremragende vine og lækre anretninger på din rejse. Mange fodboldfans, der tager afsted på fodboldrejser, oplever ofte at man kan have svært ved at få tiden til at gå, mens man venter på den store fodboldkamp. Specielt hvis man har konen eller kæresten med tur, kan det være svært at underholde hende i for eksempel regnfulde England. Dette bør dog aldrig blive et problem i Italien, hvor solen næsten altid skinner, og maden som sagt er lækker. Og det er en garanti.

Fodboldrejser og vinmark i Italien

September er den måned i Italien, hvor man høster størstedelen af de druer, der senere bliver til lækker vin. Det fejrer man med ’Cantina Aperte’, der er en unik mulighed for både at besøge vinmarker og samtidig tage del i høsten. I forbindelse med festivalen arrangerer de forskellige værter ofte kunstudstillinger, koncerter og lignende. Det er altså en perfekt mulighed for at kombinere fodbold med vin.

Arrangementer som disse finder sted over hele Italien året rundt. Dine muligheder for at kombinere vinsmagninger med fodbold er altså rigtigt gode, og det er stort set ligegyldigt hvornår på året, du rejser. Det kan dog være en god idé før afrejse, at undersøge, hvornår de største kampe bliver spillet, hvilket et rejsebureau med speciale i fodboldrejser kan være behjælpelig med, ligesom de kan guide dig til de største madoplevelser og seværdigheder.

Hvor i Italien spilles den bedste fodbold?

På de fleste fodboldture er fodbolden – sjovt nok – i højsædet. Og med de mange muligheder for at smage vin og mad, ligegyldigt hvor i Italien du befinder dig, er der god mulighed for at koncentrere sig om, hvilke hold, man gerne vil se spille.

Som sagt er Juventus i øjeblikket det klart stærkeste mandskab i italiensk fodbold. Holdet fra Torino har nu vundet mesterskabet fem år i træk, efter de blev tvangsnedrykket for at medvirke til den kæmpemæssige fodbold-skandale, der ramte Italien for år tilbage. Juventus er dog ikke det eneste hold, der er værd at besøge.

Italiens anden bedste mandskab i denne sæson er Napoli, der holder til i det sydlige Italien. Her er der gode muligheder for at kombinere turen med kultur, idet Napoli ligger meget tæt på byen Pompei, der er kendt for vulkanen Vesuv. En fantastisk mulighed for at opleve noget, du helt sikkert sjældent vil glemme. ”Byen af Aske” er uden tvivl et besøg værd, og samtidig en fantastisk måde at få tiden til at gå på, mens man venter på at skulle se fodbold.

En anden mulighed for at se god fodbold findes i hovedstaden Rom, hvor Lazio og Roma holder til. De to hold spiller fantastiske opgør, specielt når de møder hinanden.

Til sidst vil vi bare ønske vores læsere der rejser til Italien i år en rigtig god tur med godt vejr, omend den består af mad, vin, fodboldrejser eller noget helt tredje!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *